Gå til hovedindhold

Organisation og ledelse

Læs mere nedenfor om Fordelingssekretariatets organisation og ledelse.

Indhold

    Organisation

    Fordelingssekretariatet er organiseret i 7 virksomhedsområder (VO):

    • VO 1: Generel ledelse, fælles administration og hjælpefunktioner
    • VO 2: Befordring
    • VO 3: Friplads- og Opholdsstøtte
    • VO 4: Vikar
    • VO 5: Andre tilskud
    • VO 6: Andre opgaver af privat karakter
    • VO 7: Andre opgaver af offentlig karakter

     

    Generel ledelse, fællesadministration og hjælpefunktioner omfatter sekretariatets fælles og tværgående indtægter og udgifter, der ikke på en meningsfuld måde kan henføres til sekretariatets udadvendte produktion/hovedformål (virksomhedsområder) eller hvor en meningsfuld henføring hertil vil være uforholdsmæssigt ressourcekrævende.

    Befordring vedrører tilskud efter Friskolelovens § 17, stk. 2 hvorefter staten yder tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter mellem skole og hjem af syge og invaliderede elever samt Friskolelovens § 17, stk. 3 hvorefter staten yder tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter i forbindelse med brobygning. Tilskuddet til generel befordring er en særskilt pulje på finansloven

    Friplads og Opholdsstøtte vedrører tilskud efter Friskolelovens § 17 om tilskud til nedbringelse af skolepenge, til nedbringelse af forældrebetaling for skolefritidsordninger og til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling.

    Vikar vedrører tilskud efter Friskolelovens § 11 om vikarudgifter, sygeundervisning, lærernes kursusdeltagelse, herunder efteruddannelse, og særlige lærerlønudgifter.

    Andre tilskud vedrører Kompetencefonden og certificeringstilskud.

    Opgaver af offentlig karakter vedrører opgaver af administrativ karakter, der af Undervisningsministeriet i.h.t. Friskole­lovens § 11, stk. 3 - eller af andre offentlige myndigheder - er henlagt til eller pålagt Fordelingssek­retariatet.

    Opgaver af ikke-offentlig karakter vedrører opgaver af administrativ karakter, der af private organisationer er henlagt til For­delingssekretariatet.

     

    Ledelse

    Bestyrelsen er overfor Undervisningsministeriet økonomisk og juridisk ansvarlig for driften af Fordelingssekretariatet. Bestyrelsen fastsætter de overordnede prin­cipper for sekretariatets virksomhed.

    Til at forestå den daglige drift har bestyrelsen ansat en sekretariatschef og en souschef, der va­reta­ger deres funktioner efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen. Fordelingsse­kretariatet tegnes af bestyrelsesformanden og sekretariatschefen i forening.

    Sekretariatschefens ansvar og opgave er at varetage ledelsen af Fordelingsse­kreta­riatet og at planlægge, producere, levere og udvikle serviceydel­ser inden­for de virk­somheds­områ­der, som sekretariatet til enhver tid omfatter.

    Sekretariatschefen skal herudover varetage sekretariatets relationer til myndighe­der, skoleorganisationer og andre eksterne interessenter.

    Det er sekretariatschefens ansvar:

    1. At levere en effektiv og kompetent bestyrelsesbetjening
    2. At sikre at de af bestyrelsen opstillede mål, rammer, strategier, sty­rings­syste­mer, planer og politikker implementeres og efterleves i se­kretariatet
    3. At sikre at sekretariatet i forhold til alle sekretariatets brugere og inte­res­sen­ter le­verer en korrekt, engageret, service- og samarbejdsori­enteret ind­sats
    4. At sikre at sekretariatet besidder og udvikler en effektiv, produktiv og flek­si­bel fy­sisk, organisatorisk, økono­misk, administrativ og teknisk in­frastruktur
    5. At sikre at sekretariatet besidder og udvikler kompetente leder- og med­ar­bej­der­res­sourcer
    6. At sikre at der i sekretariatet er et højt kommunikationsniveau og en høj grad af vi­densdeling
    7. At sikre at sekretariatet er en udfordrende, udviklende, personligt gi­vende og tryg arbejdsplads med et godt fysisk og psykisk arbejds­klima byggende på vær­dier som gensidig tillid, ans­varlighed, loyalitet, respekt og tolerance


    Opgaverne løses i samarbejde med souschefen.