Skolens opbevaring af dokumentations materiale
Skolens opbevaring af dokumentations materiale
Dokumentationsmateriale vedrørende skolens tilskudsansøgninger til Fordelingssekretariatet og skolens modtagelse af tilskud fra Fordelingssekretariatet skal opbevares på skolen indtil Fordelingssekretariatet har fået foretaget sin årsrevision, har afgivet sit årsregnskab til Børne- og undervisningsministeriet og har haft tid til kontrol/opfølgning.
Eksempel: Dokumentationsmateriale, der vedrører tilskud fra Fordelingssekretariatet, skal opbevares på skolen i minimum 2 regnskabsår. Det vil sige, at når eksempelvis skolens regnskab for 2018 er afsluttet, skal skolen opbevare dokumentationsmateriale for tilskud for regnskabsårene 2017 og 2018, mens dokumentationsmateriale for regnskabsåret 2016 og tidligere år kan slettes/makuleres. Eneste undtagelse herfra er dokumentationsmateriale vedrørende tilskud fra Kompetencefonden. Dette materiale skal opbevares på skolen i minimum 2 regnskabsår ud over året, hvor forbrugsperioden udløber.
Skolen bør hos sin revisor afklare, om revisor af regnskabs- og revisionsmæssige grunde har krav om, at dokumentationsmateriale vedrørende tilskud fra Fordelingssekretariatet skal opbevares på skolen i længere tid end nævnt ovenfor.